Lad os få det på plads med det samme: for at få internet i Tyskland behøver du måske slet ikke købe noget. Tyskland er i EU, og dit danske abonnement fungerer der uden ekstra omkostninger takket være Roam Like At Home-reglerne. Men det er ikke altid så enkelt, som det lyder: der er det med småt, ældre abonnementer, der ikke er omfattet, og rimelig brugs-politikker, der skærer i dine data. Her sammenligner jeg de fire reelle muligheder – dit eget abonnement, wifi, et tysk SIM-kort og et eSIM – uden at sælge dig skindet før bjørnen er skudt. Og jeg afslører noget overraskende: Tysklands mobildækning er ringere, end rygtet siger, så snart du forlader byen eller stiger på et tog.
Hvordan er mobildækningen egentlig i Tyskland?
Kort svar: i Tyskland kan du komme online på fire måder: dit eget danske abonnement, som er dækket af EU-roaming; gratis wifi; et tysk SIM-kort med obligatorisk registrering; eller et eSIM, du aktiverer, inden du rejser. For de fleste danskere er dit eget abonnement nok; eSIM kan betale sig, hvis dine data ikke slår til.
Lad os starte med myten. Tyskland er hjemsted for Siemens, Bosch og Deutsche Telekom, og man ville forvente en upåklagelig dækning. Virkeligheden er mere stædig: i årevis har landet haltet bagefter Frankrig, Spanien og Holland, når det gælder dækning på landet og i tog. Den praktiske konsekvens er, at der er huller i signalet, hvor du mindst venter det.
I byerne er der ingen problemer: Berlin, München, Hamborg og Frankfurt har solidt 4G og udbredt 5G hos alle tre operatører. Problemet opstår, når du krydser det bayerske landskab eller en dal i Schwarzwald, og her er forskellen på netværkene reel. Deutsche Telekom (D1) vinder konsekvent i uafhængige tests med det mest udbredte 4G i landsbyer, skove og på motorveje. Vodafone (D2) fungerer godt i vest, men halter i øst og i alpine områder. O2 er blevet meget bedre i byerne, men er stadig den svageste på landet.
Det har betydning: din danske operatør kobler dig på et bestemt tysk netværk – sin partners, ikke det, du selv ville vælge.
Din lokale plan: hvornår den dækker, og hvornår den ikke gør
Lad os få den ubehagelige sandhed på bordet for dem, der sælger eSIM'er: har du en moderne dansk plan, så bruger du i Tyskland dine egne gigabyte uden ekstra omkostninger. EU-reglerne kræver det, og det er garanteret, indtil videre, frem til 2032. Der er ikke noget at aktivere: du lander, telefonen finder et tysk netværk, og du fortsætter, som var du hjemme.
Nu det med småt, og det er her, mange falder i. Operatørerne kan anvende en politik for rimelig brug: dine data uden for Danmark kan være begrænset, selvom din plan er "ubegrænset". Den regulerede formel er brutal: den månedlige grænse svarer til (prisen på din plan uden moms ÷ 2) × 2 GB. Betaler du 20 € om måneden for ubegrænset data, ligger din reelle grænse i Tyskland på omkring 20 GB; er din plan på 10 €, lander den på omkring 10 GB. Overstiger du den grænse, pålægges der gebyrer, som i 2026 ligger på 1,10 €/GB plus moms. Det er ikke en formue, men det er heller ikke gratis.
Der er flere tilfælde, hvor din egen plan ikke længere er det oplagte valg. Meget gamle planer og nogle billige begrænser roaming. Og vigtigst: rejser du fra Storbritannien, Latinamerika eller USA, gælder Roam Like At Home ikke for dig, og priserne kan være vanvittige. Tallene gennemgår jeg i hvad koster international roaming, og sammenligningen i eSIM vs roaming.
Wi-Fi på hoteller, caféer og stationer
Gratis wi-fi er godt fordelt i Tyskland, selvom det i årevis var værre, end det burde have været, på grund af en juridisk særhed: Störerhaftung, som gjorde netværksejeren ansvarlig for brugernes handlinger, og mange barer foretrak at undvære wi-fi frem for at tage risikoen. Det blev afskaffet i 2017, og i dag finder du åbne netværk på caféer, i indkøbscentre, biblioteker, museer, lufthavne og på de fleste større stationer.
Er det nok til en rejse? Sjældent. Wi-Fi løser situationen, når du sidder ned, men svigter præcis, når du har mest brug for det: når du leder efter den rigtige perron på Hauptbahnhof, tjekker om U-Bahn er forsinket, eller åbner kortet midt på gaden i Kreuzberg. Alt det sker i bevægelse, og i bevægelse er der intet wi-fi.
Læg to problemer oveni. Sikkerhed: tyske åbne netværk er som regel ukrypterede, og at bruge netbank der uden VPN er en dårlig idé. Og friktion: mange kræver, at du accepterer vilkår på en fanget portal på tysk, og nogle beder om et SMS-verifikationskode – ironisk, hvis du prøver at forbinde, netop fordi du ikke har data. Hotellets wi-fi er et godt supplement til at downloade kort om aftenen, men som eneste internetkilde er det et tabende væddemål. Samme logik gælder for pocket wifi, som jeg analyserer i eSIM vs pocket wifi.
Det lokale tyske SIM-kort og registrering med ID
At købe et tysk forudbetalt SIM-kort er en legitim mulighed, især til ophold på uger eller måneder. Priserne er faldet: i starten af 2026 ligger gennemsnitsprisen på forudbetalt omkring 0,70–1,00 € pr. GB, på niveau med Storbritannien og under Schweiz. De sælges af Telekom, Vodafone og O2, samt Aldi (Aldi Talk kører på O2's netværk), Lidl, kiosker og Media Markt.
Men der er en alvorlig hage, som mange opdager ved disken: siden 2017 kræver tysk lov obligatorisk identitetsverifikation for alle forudbetalte SIM-kort, uden undtagelser for turister eller korte ophold. Hvert kort registreres i en rigtig persons navn med pas eller ID-kort, enten i en fysisk butik, via videoidentifikation eller gennem en app med NFC-aflæsning af dokumentet. Intet er umuligt, men det tager et stykke tid af din første rejsedag, nogle gange med kø og en app, der ikke genkender dit dokument.
Læg dertil, at SIM-kort i lufthavnen er dyre, at du skal pille bakken ud af telefonen og opbevare dit danske SIM-kort uden at miste det, og at du skifter nummer: farvel til din banks SMS-beskeder. Til en flytning eller et Erasmus-ophold giver det al mulig mening; til en uges rejse opvejer tidsforbruget sjældent. Jeg sammenligner det grundigt i eSIM vs lokalt SIM-kort.
eSIM: hvad er det, og hvornår kan det virkelig betale sig?
En eSIM er et kort, der ikke findes fysisk: en digital profil, der downloades til en chip, som allerede er loddet fast i din mobil. Du køber den online, scanner en QR-kode, og din telefon har herefter to aktive linjer: din danske linje til opkald og SMS og en datalinje til at surfe på. Hvis konceptet lyder som volapyk for dig, forklarer jeg det fra bunden i hvad er en eSIM.
Og her skal vi være ærlige. Hvis du er dansker, har et moderne abonnement med masser af gigabyte og skal fem dage til Berlin, behøver du ikke købe noget som helst. Når det er sagt, er der fire scenarier, hvor det godt kan betale sig:
- Du har få gigabyte. Hvis dit abonnement er på 8 eller 10 GB, og rejsen falder sidst på måneden, når du frem med resterne.
- Du rammer fair-use-politikken. Det "ubegrænsede" abonnement, der uden for Danmark reelt er 15 eller 20 GB, bliver hurtigt opbrugt, hvis du arbejder eller deler forbindelsen med din bærbare.
- Dit abonnement er gammelt eller dækker ikke EU. Det gælder gamle kontrakter og erhvervslinjer.
- Du kommer ikke fra EU. Fra Storbritannien, Mexico eller USA er du ikke omfattet af EU-reglerne.
Den ekstra fordel er valget af netværk: en god eSIM kobler dig på det med bedst dækning, og i Tyskland betyder det Telekoms infrastruktur, som er netop den, der klarer sig bedst uden for byerne. Trin-for-trin-aktivering finder du i guiden til eSIM i Tyskland.
Sammenligning: de fire muligheder ansigt til ansigt
Sådan ser billedet ud. Jeg har forsøgt at gøre tabellen brugbar og ikke til en reklamefolder: hvis en mulighed vinder, vinder den.
| Mulighed | Typisk pris | Administrationstid | Største risiko | Ideel til |
|---|---|---|---|---|
| Dansk abonnement i EU | 0 € op til din grænse; 1,10 €/GB + moms, når du overskrider | Ingen | Løber tør for gigabyte på grund af fair-use-politikken | Korte ture med stort dataabonnement |
| Gratis Wi-Fi | 0 € | Ingen, men konstant | Findes ikke på farten; netværk uden kryptering | Supplement om aftenen, aldrig plan A |
| Tysk forudbetalt SIM-kort | 0,70–1,00 €/GB plus selve kortet | 30–60 min. og registrering med ID | Papirarbejde, nyt nummer, kø i butikken | Lange ophold, flytning, studerende |
| Data-eSIM | Fast pakke, ingen overraskelser | 5 min. fra din egen sofa | Kræver en kompatibel mobil | Få gigabyte, rejsende uden for EU |
Bemærk, at den kolonne, der vejer tungest, ikke er prisen, men den største risiko. Næsten ingen går fallit på at vælge forkert internet til rejsen: det, der sker, er, at du står uden forbindelse på det værste tidspunkt. Det rigtige spørgsmål er ikke "hvad er billigst?", men "hvad sker der, hvis det svigter en tirsdag aften i Nürnberg?".
Dækning efter område: Berlin, München og Schwarzwald
Berlin. Fremragende dækning over jorden og udbredt 5G hos alle tre operatører. Forskellen ligger under jorden: U-Bahn har signal på de fleste stationer og i en stor del af de centrale tunneler, men der er strækninger i udkanten, hvor forbindelsen forsvinder. I ældre bygninger med tykke mure halter indendørsdækningen.
München og Bayern. München er formentlig den tyske by med den bedste netværksoplevelse. Kontrasten kommer, når du kører mod Alperne: de bayerske dale og vejene mod Garmisch eller Neuschwanstein har reelle dækningshuller. Telekom klarer sig der betydeligt bedre end O2.
Schwarzwald. Her bliver myten for alvor punkteret. Det er et førsteklasses turistområde, og alligevel er der strækninger, hvor mobilen simpelthen ikke kan finde forbindelse: dybe dale, tæt skov og spredte landsbyer. Skal du på vandretur ved Titisee, Triberg eller Feldberg, så download kortene til offline brug. Det er ikke et pædagogisk råd, men en praktisk forholdsregel.
Land og motorveje. Motorvejene er rimeligt dækket, især af Telekom. Sekundære veje i Østtyskland — Sachsen-Anhalt, Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern — er stadig det historiske svage punkt i det tyske netværk.
Internet i ICE-togene og Deutsche Bahns wifi
Det fortjener sin egen sektion, for det er den største klage blandt rejsende i Tyskland med tog.
Fakta: Alle ICE-tog har gratis wifi på netværket WIFIonICE, både i første- og andenklasse, uden login eller BahnCard. Den teoretiske hastighed når op på 50 Mbit/s, men normalt ligger den mellem 5 og 20 Mbit/s. Systemet er multiudbyder: toget kobler sig parallelt til alle mobilnetværk langs sporet og fordeler forbindelsen mellem passagererne.
Og dér ligger det grundlæggende problem: togets wifi er afhængig af den samme mobildækning, der svigter på landet. Hvis ICE'en kører gennem et landområde med dårligt signal, er der ingen magi. Kvaliteten er god på højhastighedsstrækninger – Frankfurt–Köln, Berlin–München – og ujævn i tunneller, på landstrækninger og i regionaltog, som ofte slet ikke har wifi.
Deutsche Telekom har forpligtet sig til at dække hele Deutsche Bahns jernbanenet uden huller inden udgangen af 2026. Det går i den rigtige retning, men indtil det er fuldført, er det at regne med, at du kan arbejde i et ICE-tog i fire timer en sikker måde at blive skuffet på.
Mit råd: Download det, du har brug for, inden du stiger på – billetter, kort, billetter – og stol ikke på wifi til noget kritisk. En datapakke giver dig en anden vej, når WIFIonICE går ned, for det gør det.
Hvor meget data har du egentlig brug for
Her tager næsten alle fejl, og det er i overkanten: de køber 20 GB til fire dage og bruger tre. En turistrejse bruger meget mindre, end folk tror, fordi du går rundt halvdelen af dagen eller er på museum.
| Brug | Ca. forbrug | Hvad det betyder på en normal dag |
|---|---|---|
| Kort og navigation | ~5 MB i timen | Næsten ligegyldigt: 3 timer om dagen er 15 MB |
| WhatsApp (tekst og billeder) | ~10–30 MB om dagen | Intet at bekymre sig om |
| Sociale medier (scrolle) | ~100–150 MB i timen | Det, der sluger mest, uden du opdager det |
| Opload stories eller videoer | ~50–100 MB pr. video | Her kan det godt eksplodere |
| Video streaming (HD) | ~1–3 GB i timen | Gem det til hotellets wifi |
| Videoopkald | ~300–500 MB i timen | Et langt opkald hjem vejer tungt |
Med det i baghovedet er der en tommelfingerregel, der virker: 1 GB om dagen dækker en normal turist rigeligt. Hvis du uploader mange stories eller laver videoopkald, så gå op til 1,5–2 GB dagligt; og hvis du deler forbindelse med din bærbare, så regn med mindst 3 GB om dagen. Til en uges ferie i Tyskland ligger det realistiske spænd mellem 5 og 10 GB. At købe 50 GB "for en sikkerheds skyld" er at smide penge ud ad vinduet med stil.
Sådan beslutter du dig på to minutter (og fejl, du skal undgå)
Det her er beslutningstræet, jeg ville bruge, inden du flyver. Det tager to minutter og sparer dig for halvdelen af problemerne.
- Tjek dit abonnement. I din operatørs app skal du søge efter "roaming" og tjekke din datagrænse uden for Danmark, som måske ikke er den samme som dine nationale gigabyte.
- Beregn dit forbrug. Rejsedage × 1 GB til normalt brug. Hvis det sagtens passer ind i det, du har tilbage på måneden, så køb intet.
- Hvis det ikke passer, så dæk hullet. Det er her, en uafhængig datapakke giver mening, og hvor eSIM vinder over lokalt SIM-kort i bekvemmelighed.
- Hvis du ikke er fra EU, så tøv ikke. EU-reglerne gælder ikke for dig, og din operatør vil opkræve internationale takster.
Og de fejl, jeg ser gang på gang:
- At tro, at "ubegrænset" er ubegrænset. Uden for Danmark er det næsten aldrig tilfældet.
- At slå dataroaming fra "for en sikkerheds skyld". Inden for EU er det unødvendigt, og du ender bare med at være uden internet.
- At stole på wifi under rejsen. I bevægelse findes det ikke.
- At købe SIM-kort i lufthavnen. Den dyreste version af den værste løsning til en kort rejse.
- Ikke at tjekke telefonens kompatibilitet. Næsten alle modeller fra 2019 og frem virker, men det er værd at bruge to minutter på at tjekke, ikke ved gaten.
Ofte stillede spørgsmål
Har jeg brug for et eSIM, hvis jeg rejser til Tyskland fra Danmark?
Ikke nødvendigvis. Tyskland er i EU, og dit danske abonnement virker der uden ekstraomkostninger op til din roaminggrænse. Det kan kun betale sig at købe data separat, hvis du har få gigabyte, hvis dit "ubegrænsede" er begrænset af fair use-politik, eller hvis dit abonnement ikke dækker EU.
Hvor mange gigabyte kan jeg egentlig bruge i Tyskland med mit abonnement?
Det afhænger af prisen. Den regulerede formel er (pris uden moms ÷ 2) × 2 GB: et abonnement til 20 € giver omkring 20 GB uden for Danmark. Når du overskrider det, er tillægget i 2026 1,10 €/GB plus moms. Tjek det i din operatørs app.
Er det sandt, at den tyske mobildækning er dårlig?
I byerne er den fremragende. Uden for byerne har Tyskland haltet bagefter andre rige europæiske lande: der er døde zoner i Schwarzwald, alpedalene og det østlige landområde. Telekom er netværket med bedst rækkevidde på landet; O2 er det svageste.
Virker wifi i ICE-togene godt?
Det er gratis i alle ICE-tog (netværket WIFIonICE) og giver mellem 5 og 20 Mbit/s. Men det afhænger af mobildækningen langs sporet: på hovedstrækninger fungerer det fint, i tunneller og på landstrækninger falder det ud. Stol ikke på det til noget kritisk.
Kan jeg købe et tysk prepaid-SIM-kort som turist?
Ja, men siden 2017 kræver loven registrering med identifikation, uden undtagelser for turister. Du skal bruge pas eller ID-kort og gå gennem en butik, videoidentifikation eller app. Prisen ligger omkring 0,70–1,00 € pr. GB.
Hvor meget data har jeg brug for til en uge i Tyskland?
Til en normal turistrejse dækker mellem 5 og 10 GB ugen rigeligt: kort, beskeder og lidt sociale medier. Hvis du laver mange videoopkald eller bruger mobilen som router, så regn med 2–3 GB om dagen.
Er der 5G i Tyskland, og kan jeg bruge det?
Ja: 5G er bredt udrullet hos alle tre operatører i byer og på hovedstrækninger. Du kan bruge det, hvis din mobil er kompatibel; uden for dit hjemland begrænser nogle operatører hastigheden.
Hvad hvis jeg rejser til Tyskland uden for EU?
Reglen Roam Like At Home gælder ikke for dig. Hvis du kommer fra Storbritannien, Latinamerika eller USA, vil din operatør opkræve meget høje internationale takster. At købe lokale data, inden du flyver, er næsten altid det rigtige.
Konklusion
Opsummeret i tre sætninger. For det første: hvis du er dansker, har masser af data og skal et par dage til Tyskland, så køb ikke noget – dit abonnement dækker dig som udgangspunkt. For det andet: dækningen i Tyskland er fremragende i Berlin og München, men overraskende ujævn i Schwarzwald, på det østlige land og i togene, så hav offline-kort klar og stol ikke på ICE'ens Wi-Fi. For det tredje: hvis dine data er små, dit "ubegrænsede" abonnement er hastighedsbegrænset, dit abonnement er gammelt, eller du rejser fra et land uden for EU, så er det en god idé at købe data separat – det er forskellen på at rejse afslappet og at rejse med øjnene på tælleren.
Jeg siger det gerne ligeud, selvom det koster mig et salg: en kunde, der køber noget, de ikke har brug for, kommer ikke tilbage. Men hvis din situation passer, så kan eSIM til Tyskland aktiveres på fem minutter hjemmefra – uden kø, uden personlig registrering og uden at skifte nummer. Du ankommer til Frankfurt med internet, der virker, før du overhovedet er steget ud af flyet.
