Internet i Indonesien og Bali: hvordan du forbinder dig

Før du lander i Denpasar, er tvivlen altid den samme: hvordan du får internet i Indonesien fra første minut – især hvis du skal til Bali. Du har brug for det til at bestille en Grab i lufthavnen, åbne Google Maps mellem rismarkerne eller vise QR-koden på dit indkvarteringssted. Landet er bedre forbundet, end man skulle tro – der er 4G i stort set hele Bali og 5G i Jakarta og den sydlige del af øen –, men måderne at komme online på hverken koster eller fungerer ens. Her sammenligner jeg de fem reelle muligheder – roaming, wifi, pocket wifi, lokalt SIM-kort og eSIM – så du kan vælge med omtanke og uden overraskelser.

Internet i Indonesien og Bali: det korte svar

I Indonesien har du fem måder at komme online på: roaming (den dyreste), hotelwifi (begrænset), pocket wifi (en ekstra enhed), lokalt SIM-kort fra Telkomsel, XL eller Indosat (meget billigt, men kræver registrering med pas) og eSIM (den hurtigste og nemmeste). Til en turistrejse til Bali vinder eSIM.

Det er værd at få overblikket fra starten. Indonesien er et land med over 270 millioner indbyggere og tre store operatører – Telkomsel, XLSMART (fusion af XL Axiata og Smartfren) og Indosat/IM3 – og et mobilnet, der når alle steder med turisme. På Bali betyder det solidt 4G i hele den sydlige del, i Ubud og på de mest besøgte strande. Problemet er ikke dækningen: det er at vælge den forkerte indgang. Mange lander med roaming tændt "bare for at kigge på kortet", og den forglemmelse ender med at koste mere end ugens middage. Andre stiller sig i køen i Ngurah Rai og betaler det tredobbelte for et SIM-kort i forhold til, hvad det koster på gaden. Forskellen mellem mulighederne ligger i prisen og papirarbejdet, ikke i signalet.

Roaming fra Danmark: bekvemt, men dyrt

Roaming er at gøre ingenting: du tænder din mobil, når du lander på Bali, og din danske operatør forbinder dig via Telkomsel eller Indosats netværk. Det er det mest bekvemme i verden, og derfor er det den foretrukne fælde for den uopmærksomme rejsende: Indonesien er uden for EU, så "roam like at home"-taksten gælder ikke, og de dyre dagspakker er tilbage.

De vejledende tal fra de store danske operatører:

• Dagspakker fra 7 til 12 € om dagen med få data (500 MB – 1 GB) og ekstra data til overpris.
• Uden pakke: takster på over 3-6 € pr. MB. En tre minutters video i taxaen, og du er allerede på trecifrede beløb.
• Nogle operatører inkluderer slet ikke Indonesien i deres "verden"-pakker.

Regn selv: to uger på Bali med en dagspakke på 9 € giver 126 € for nogle få gigabyte. Med et lokalt alternativ får du data i overflod for en femtedel af prisen. Tallene gennemgår jeg i hvad international roaming koster og i eSIM vs roaming. Skal du af sted i mere end to-tre dage, så slå dataroaming fra, før du letter, og hav en anden forbindelsesvej klar.

Wi-fi på hotel, caféer og beach clubs

Bali er den digitale nomades hovedstad, så wi-fi er overalt: hoteller, villaer, warunger, caféer i Canggu, coworking-steder i Ubud og beach clubs i Seminyak. Næsten alle steder er det gratis, og mange steder fungerer det overraskende godt. Som supplement er det fantastisk: til at uploade billeder, lave lange videoopkald eller arbejde en times tid – brug wi-fi og spar på data.

Problemet er kun at stole på det. De reelle ulemper:

• Der er intet wi-fi på gaden, og på Bali er du ude hele dagen: på scooter, i taxaen, ved et tempel, mens du venter på færgen til Nusa Penida. Præcis når du har mest brug for kortet.
• Grab og Gojek – uundværlige for at komme rundt – kræver data lige når du bestiller køretøjet og under hele turen.
• Strømafbrydelser er almindelige i Uluwatu og på Gili-øerne, og så er routeren død.
• Wi-fi på en beach club med 300 mennesker har den hastighed, den nu har: lav.
• Det er åbne netværk: indtast aldrig bankoplysninger uden en VPN.

Wi-fi er en god allieret, men ikke en forbindelsesplan. Behandl det som et ekstra, ikke dit primære netværk, og hav altid dine egne mobildata til resten af dagen.

Pocket wi-fi: lommerouteren

Pocket wi-fi er en 4G-router med batteri og et indonesisk SIM-kort indeni, som skaber dit eget wi-fi-netværk til flere enheder. Den lejes pr. dag (på Bali bliver den bragt til dit hotel eller udleveret i lufthavnen) og koster typisk 4-8 € om dagen, med depositum og nogle gange en forsikring mod tab.

Den har et ærligt brugsscenarie: grupper eller familier. Hvis I rejser fire og altid er sammen, kan en fælles router være billigere end fire individuelle abonnementer. Den er også et godt valg, hvis din telefon er gammel, eller hvis du skal tilslutte både bærbar og tablet på samme tid.

Men nu til ulemperne, som vejer tungt i Indonesien:

• Det er endnu en dims at slæbe rundt på: batteriet holder mellem 6 og 10 timer, og på en udflugt til Ubud er det fladt midt på eftermiddagen.
• Hvis gruppen deler sig – og på Bali kommer I til at dele jer: én til surf, én til massage – er det kun én, der har internet.
• Den skal afhentes og afleveres, med åbningstider, deposita og risiko for at miste den eller gøre den våd.

Jeg sammenligner det grundigt i eSIM vs pocket wi-fi. For en solorejsende eller et par er det sjældent det værd: du betaler mere og slæber rundt på en unødvendig dims.

Lokalt indonesisk SIM-kort: Telkomsel, XL og Indosat

Det lokale SIM-kort er den billigste løsning på markedet, og det skal siges lige ud. De tre store:

• Telkomsel (simPATI/By.U): det mest omfattende og pålidelige netværk, det eneste der holder på øer og i landområder. Det næsten alle bruger på Bali.
• XLSMART (XL Axiata + Smartfren): aggressive priser og enorme datapakker; godt i byer og det sydlige Bali.
• Indosat / IM3: god balance mellem pris og dækning, meget brugt på Java og i Jakarta.

I en officiel butik eller i en Indomaret er en pakke med 30 GB til 6-8 € helt normalt, og der er bonusser på 80-100 GB for lige over 12 €. Priser fra en anden verden sammenlignet med roaming.

Tricket er, hvor du køber den. I Ngurah Rai (Denpasar) er der skranker, der sælger samme kort for 15-25 €: ren videresalg, der udnytter, at du lige er landet og ikke har nogen rupiah. Og i højsæsonen er køen lang.

Guldkorn til Bali: det lokale SIM-kort er billigt i den officielle Telkomsel-butik i byen, ikke i lufthavnsskranken. Hvis de sælger dig et, når du kommer ud fra tolden, betaler du næsten helt sikkert det dobbelte eller tredobbelte.

Og så er der papirarbejdet, som her ikke er en lille formalitet. Det ser vi på næste side.

Det små bogstaver: pas, KTP og IMEI-registrering

Indonesien kræver, at alle forudbetalte SIM-kort registreres – de skal knyttes til en identitet. Indonesiere gør det med KTP (deres ID-kort) og familienummer; udlændinge gør det med passet, som sælgeren indtaster i operatørens system. Køb derfor ikke løse SIM-kort på gadeboder uden registrering: enten virker de ikke, eller også er de registreret på en tredjeparts KTP.

Der er to detaljer mere, der overrasker mange:

• Kortgrænse: ét dokument kan kun registrere omkring tre linjer pr. operatør.
• IMEI-registrering: Indonesien blokerer uregistrerede udenlandske telefoner på deres netværk. Som turist giver operatørerne adgang i maksimalt 90 dage, når du køber et turist-SIM; bliver du længere, skal IMEI'et registreres i tolden – en procedure i lufthavnen, som for telefoner over 500 USD kan medføre afgifter på næsten 40% af den angivne værdi.

I to uger er intet af dette en katastrofe, men det er tid, papirarbejde og en samtale på gebrokkent engelsk med sælgeren. Det er præcis den slags friktion, man ikke ønsker sig på feriens første dag.

eSIM: den mulighed, jeg anbefaler

Et eSIM er et virtuelt kort: chippen er allerede loddet ind i din telefon, og du skal bare downloade en dataprofil. Hvis du har en iPhone XS eller nyere, en Galaxy S20 eller nyere, en Pixel 3 eller nyere – eller næsten enhver ny mellemklasse- eller high-end-telefon – understøtter din telefon det allerede. Jeg forklarer det i hvad er et eSIM.

Anvendt på Indonesien er det her, hvad der ændrer sig:

• Du køber det hjemmefra, på dansk, uden at være afhængig af en skranke eller af at blive forstået.
• Ingen registrering med pas eller KTP på destinationen: profilen er allerede aktiv.
• Den forbinder til de lokale netværk (Telkomsel og Indosat), så du har samme dækning som en indonesier.
• Du beholder dit danske nummer med Dual SIM: WhatsApp, bank-SMS og opkald fortsætter, mens data kører på den indonesiske plan.
• Du lander, og det virker. Ingen køer i Ngurah Rai og ingen små chips at skifte oven på kufferten.

Ulempen? Det koster lidt mere end et lokalt data-kort købt i en landsbybutik. Til gengæld sparer du papirarbejdet, lufthavnens videresalg og risikoen for at stå uden data den første dag. Den ro er væsentligt mere værd end forskellen. Detaljerne finder du i guiden til eSIM til Indonesien.

Sammenligning af alle muligheder

Her har du alle vejene med vejledende priser for en typisk to ugers rejse til Bali. Det er omtrentlige markedspriser, ikke konkrete tilbud: de tjener til at vise størrelsesordenen, hvilket er det, der betyder noget.

Det, der springer i øjnene: roaming er mellem fem og ti gange dyrere end noget lokalt alternativ, og pocket WiFi kan kun betale sig, hvis det deles mellem flere personer. Den rigtige kamp står mellem det lokale SIM-kort og eSIM. Og der afgør prisen ikke – begge er billige – men hvor meget du værdsætter din tid, når du ankommer.

Dækning: Bali, Jakarta, Lombok, Gili og fjerntliggende områder

Signalet er bedre end mange forventer, men ujævnt. Det reelle kort, område for område:

• Sydlige Bali (Kuta, Seminyak, Canggu, Jimbaran, Nusa Dua): Fremragende 4G hos alle tre operatører og 5G fra Telkomsel i Denpasar, lufthavnen og dele af Canggu og Seminyak. Canggu er Asiens nomadehovedstad, og det mærkes.
• Ubud: Pålideligt i centrum, Monkey Forest og på hovedvejene. Halter på Campuhan Ridge Walk, i Tegallalangs rismarker og ved afsides templer. Her er det 4G, forvent ikke 5G.
• Uluwatu: Godt i byen og ved beach clubs; ujævnt i bugter og på klipper.
• Jakarta og Java: Landets bedste netværk med 5G i store dele af hovedstaden.
• Nusa Penida og Lembongan: 4G ved turistattraktioner og døde zoner på vestklipperne. Telkomsel dominerer.
• Gili og Lombok: 4G på Gili T og i Senggigi/Kuta Lombok. Om aftenen, når bådene ankommer, bliver netværket overbelastet.
• Flores, Komodo, Raja Ampat, det indre af Sumatra: Her er der reelle huller. Kun Telkomsel når mange steder, og på båd er der intet signal i timevis.

Hvis du bevæger dig uden for turistruten, så vælg en løsning, der understøtter Telkomsel, og download offline-kort. Dækningen er god, men den er ikke fejlfri uden for det sydlige område.

Hvor meget data har du egentlig brug for

Det store spørgsmål. Folk har en tendens til at købe for mange gigabyte af frygt, og på Bali med wifi på overnatningsstedet er det faktiske forbrug beskedent. Her er de omtrentlige forbrug pr. times mobilt brug:

Med de tal er min anbefaling til Bali: 5 GB til en uge med normalt brug (kort, beskeder, lidt sociale medier) og 10-12 GB til to uger. Hvis du ser reels ved poolen eller skal arbejde fra øen, så hop op til 20 GB eller mere. Og et råd, der sparer halvdelen: deaktiver automatisk fotosynkronisering over mobildata. Det er der 80 % af gigabyttene forsvinder for de fleste rejsende.

Lokalt SIM-kort vs eSIM: hvad skal du vælge

Den afgørende duel. Begge muligheder er gode og billige; det, der adskiller dem, er prisen på din tid.

Min opsummering: rejser du til Indonesien i mere end en måned og har du ikke noget imod papirarbejdet, så er det lokale SIM-kort billigst, og du får et nyttigt indonesisk nummer. Til den typiske 10-20 dages rejse til Bali er eSIM det mest logiske valg: du sparer køen, registreringen og lufthavnens overpris, og betaler alligevel en brøkdel af, hvad roaming ville koste. Den fulde analyse finder du i eSIM vs lokalt SIM, med alle nuancerne fra sag til sag.

Ofte stillede spørgsmål

Konklusion

At have internet i Indonesien er nemt og billigt, hvis du ordner det, inden du tager hjemmefra. Hotellets wifi er et supplement, ikke en plan; roaming kan kun betale sig for en enkelt dag; en lomme-wifi giver mening i en gruppe; og det lokale SIM er uovertruffent prismæssigt, så længe du accepterer køen, pasregistreringen og IMEI-problemet. For den, der lander på Bali med to uger foran sig, er mit valg klart: installer eSIM'et hjemmefra, behold dit nummer med Dual SIM, og forlad lufthavnen med en Grab bestilt fra mobilen, uden køer og overpris. Når du har besluttet dig, så se planer og dage på eSIM til Indonesien og få rejsen klar på fem minutter.

Skrevet afMarc González Sáez Grundlægger af PuraSim og specialist i eSIM og forbindelse for rejsende. Han har i årevis hjulpet med at rejse forbundet over hele verden uden at betale for meget for roaming, og tester personligt eSIM på hver destination før han anbefaler dem.