Hvis du planlægger en rejse til Japan, er et af de første praktiske spørgsmål, hvordan du får internet i Japan uden at få et chok på regningen eller stå midt i Shibuya og lede efter vej til hotellet. Jeg har prøvet næsten alle mulighederne, og sandheden er, at nogle er langt bedre end andre. I denne guide sammenligner jeg alle måder at komme online på som turist: roaming fra din udbyder, gratis wifi på hoteller og i konbinier, den berømte japanske pocket wifi, det lokale SIM-kort og eSIM. Jeg fortæller dig, hvilken dækning der er i Tokyo, Osaka, Kyoto og på landet, hvilke netværk du kommer til at bruge, og hvor meget data du virkelig har brug for.
Internet i Japan: det korte svar
For de fleste turister er eSIM den bedste måde at få internet i Japan på: det installeres på få minutter, bruger de lokale netværk fra Docomo eller KDDI og er billigere end roaming. Pocket wifi er stadig meget populært, men du slæber rundt på en enhed, batteri og skal aflevere den igen.
Det sagt, er der ikke ét svar, der passer til alle, for det afhænger af din telefon og hvor mange dage du rejser. Hvis din telefon understøtter eSIM (de fleste iPhone fra XS fra 2018 og mange nyere Android-telefoner), er det den mest bekvemme løsning. Hvis I rejser flere personer og vil dele én forbindelse, giver pocket wifi mening. Og hvis din telefon er gammel og ikke understøtter eSIM, har du det fysiske SIM-kort eller pocket wifi.
Roaming fra din danske udbyder ser jeg næsten altid som den sidste udvej: det er "gør ingenting"-muligheden, og netop derfor er den dyrest. Gratis wifi er fint som en nødløsning, men gør det ikke til din primære plan, medmindre du vil være afhængig af at finde signal, lige når du har brug for det. I de følgende afsnit gennemgår jeg hver mulighed med omtrentlige priser, så du kan vælge med omtanke og ikke af vane.
Alle muligheder på ét blik
Før vi går i detaljer, får du her et komplet overblik. Der er fem realistiske måder at komme online i Japan på, og de koster og vejer ikke det samme. Denne tabel opsummerer omtrentlig pris, bekvemmelighed og "men'et" ved hver enkelt, så du med ét blik kan se, hvad du har at vælge imellem, før du beslutter dig.
| Mulighed | Omtrentlig pris | Bekvemmelighed | Det store "men" |
|---|---|---|---|
| Roaming fra udbyder | 10-15 €/dag eller ~12 €/MB | Ingen opsætning | Ekstremt dyrt og begrænset data |
| Gratis wifi | Gratis | Lav, skal findes | Ustabil og kræver registrering |
| Pocket wifi | 5-9 €/dag + depositum | Mellem | Enhed, batteri og returnering |
| Lokalt SIM-kort (kun data) | 15-30 € per rejse | Mellem | Papirarbejde og skift af kort |
| eSIM | Fra ~12 € / 5 GB | Høj | Kræver kompatibel telefon |
Som du kan se, er prisspændet enormt: mellem at betale 12 €/MB for ren roaming og fra 12 € for 5 GB med eSIM er der en verden til forskel. Bekvemmeligheden spiller også en stor rolle: nogle muligheder klarer du hjemme fra sofaen, mens andre tvinger dig til at stå i kø i en skranke i Narita Lufthavn. I de kommende afsnit dykker jeg ned i hver enkelt med de reelle fordele og det med småt, så tabellen ikke bare er et resumé, men bliver til en klar beslutning baseret på din specifikke situation.
Roaming med din danske operatør
Roaming er den mest bekvemme måde at komme i gang på – og næsten altid den dyreste. Japan ligger uden for EU's "roam like home"-zone, så de europæiske takster gælder ikke her: du træder ind i et internationalt område, hvor regningen eksploderer uden varsel. Hos f.eks. TDC koster betaling pr. brug omkring 12 €/MB, et beløb der gør enhver video til en absurd luksus.
Operatørerne ved det godt og tilbyder dagspakker for at pynte på det. Vodafone, med deres rejsetjeneste uden for Europa, tager omkring 15 €/dag for cirka 2 GB dagligt; Orange har pakker som 100 MB for 7 €/dag, hvilket prismæssigt ikke er dårligt, men volumen er alt for lav. Regn selv: to uger á 10-15 € om dagen giver 140-210 € kun for data, og ofte med grænser der ikke dækker almindelig brug med kort og fotos.
Mit råd: brug kun roaming som nødnet, og sørg for at have styr på pakken, inden du tager af sted. Hvis du vil have tallene i detaljer, kan du med fordel læse hvad international roaming koster og sammenligningen af eSIM vs. roaming, hvor du ser den reelle forskel i euro.
Gratis wifi: hotel, konbini og stationer
Japan har ry for at være et hyperforbundet land, og det er delvist sandt: der er gratis wifi mange steder. Problemet er, at det som eneste løsning er for lidt. Wifiet der rent faktisk fungerer godt, er på overnatningsstedet: næsten alle hoteller og ryokan tilbyder en fornuftig forbindelse på værelset, perfekt til at planlægge næste dags rute eller lave videoopkald om aftenen. Udenfor bliver det mere kompliceret, og det fungerer som backup, ikke som primær løsning.
Konbini (7-Eleven, FamilyMart, Lawson) har gratis wifi, ligesom mange togstationer, lufthavne og caféer. Det lyder fantastisk, men i praksis kræver det ofte registrering, sessionen udløber hver 30-60 minutter, og signalet følger ikke med dig ud på gaden. Der findes appen Japan Connected-free Wi-Fi, som samler flere netværk, men dækningen er ujævn, og den forbinder ikke altid ved første forsøg.
Den ærlige konklusion: gratis wifi er fint til at spare data på hotellet eller downloade offline-kort, men at være afhængig af det for at navigere, bestille en taxa eller oversætte en menu i realtid er en kilde til stress. Præcis når du har mest brug for det – fortabt på en enorm station – er der enten intet signal, eller registreringen fejler. Brug det som supplement, ikke som rygraden i din forbindelse.
Pocket wifi: kongen i Japan (og ulemperne)
Pocket wifi er en institution i Japan. Det er en lommerouter, der forbinder til det lokale mobilnetværk og deler wifi til flere enheder på én gang. Det lejes pr. dag (Ninja WiFi, Japan Wireless og lignende), du henter det i lufthavnen eller får det sendt til hotellet, og det koster typisk 5-9 €/dag plus et depositum. For grupper eller familier er det meget attraktivt, fordi én enkelt forbindelse rækker til flere mobiler uden at fordoble udgiften.
Her stopper fordelene, og "men'erne" begynder. For det første er det endnu en dims at slæbe rundt på: batteriet holder et par timer, og glemmer du at lade det om natten, står du uden internet midt på formiddagen. For det andet skal det afleveres – punktum; mister eller beskadiger du det, betaler du hele depositummet. For det tredje er alle afhængige af den samme enhed: hvis den der har den, skilles fra gruppen, står de andre uden data.
Det er et solidt valg for familier med en fælles rejseplan, men for dem der rejser alene eller som par, er det ofte mere besvær end gavn. Før du booker, så kig på sammenligningen af eSIM vs. pocket wifi, for mange af fordelene dækker en eSIM allerede – uden at du skal slæbe rundt på en dims eller tænke på at aflevere den.
Lokal japansk SIM (kun data)
At købe et japansk SIM-kort ved ankomsten er den klassiske løsning, og den er stadig brugbar, især hvis din mobil ikke understøtter eSIM. Der er dog en vigtig detalje, som overrasker mange: SIM-kort til turister i Japan er kun data, altså uden tale. For at få et japansk nummer med tale kræves der bopælsdokumentation, så som besøgende skal du glemme alt om opkald med lokalt nummer og nøjes med data, WhatsApp og beskedapps.
Du finder dem i automater og i skranker i lufthavnen, i elektronikbutikker som Bic Camera eller Yodobashi, og fra mærker som IIJmio, Mobal eller b-mobile. Priserne ligger omkring 15-30 € alt efter dage og gigabyte. Processen er enkel, men den eksisterer: vis dit pas, vælg et abonnement, og skift fysisk dit eget kort ud med det japanske – gem dit eget godt, så du ikke mister det.
Ulempen sammenlignet med eSIM er netop den: du er afhængig af at finde en åben skranke, du skal håndtere et bitte kort med jetlag i kroppen, og hvis du kun har én SIM-plads, mister du din danske forbindelse, mens du bruger det japanske. Hvis denne vej interesserer dig, så sammenlign først på eSIM vs. lokalt SIM for at se, om besværet virkelig kan betale sig.
eSIM: den løsning, jeg anbefaler
For langt de fleste rejsende med en mobil fra de seneste år er eSIM den mest bekvemme måde at komme online på. Det er et digitalt SIM, der allerede bor i telefonen: du køber et Japan-abonnement, modtager en QR-kode og aktiverer det via software. Ingen ventetid på levering, ingen skranker at lede efter og ingen ekstra dimser at slæbe rundt på. Du sætter det op hjemmefra på fem minutter med dit eget wifi og tænder det, når du lander.
Rejse-eSIM'er til Japan bruger typisk netværkene fra Docomo eller KDDI, landets bedste dækning, så signalkvaliteten er den samme, som en lokal ville have. Priserne er meget konkurrencedygtige: fra ~12 € for 5 GB, omkring 25-35 € for 20-50 GB og ubegrænsede dataplaner omkring 45 € for ophold på en måned. Derudover beholder du, takket være Dual SIM, dit danske nummer aktivt til SMS'er fra banken, mens data kører via eSIM.
Det, jeg værdsætter mest: jeg installerer det i sofaen derhjemme dagen før afrejse, og når jeg stiger ud af flyet i Narita, aktiverer jeg data og kan straks bede om vejvisning på kortet. Nul kø, nul bitte kort, nul deposita at skulle have tilbage.
Hvis det er din første eSIM, kan du med fordel læse hvad en eSIM er og derefter guiden til eSIM i Japan, hvor jeg forklarer aktiveringen trin for trin.
Pocket wifi vs eSIM, ansigt til ansigt
Da pocket wifi og eSIM er de to løsninger, flest reelt overvejer, er det værd at sætte dem op mod hinanden. Begge giver dig en god forbindelse via japanske netværk; forskellen ligger i den daglige bekvemmelighed og det logistiske bøvl. Denne tabel gør det klart punkt for punkt.
| Aspekt | Pocket wifi | eSIM |
|---|---|---|
| Hvad du har med dig | En ekstra router, der skal oplades | Intet – det sidder i mobilen |
| Batteri | Skal lades hver aften | Din egen telefons batteri |
| Afhentning og returnering | Ja, i lufthavn eller via post | Intet at returnere |
| Depositum | Almindeligt forekommende | Intet |
| Flere enheder | Ideelt – del med gruppen | Én pr. eSIM (eller del data) |
| Hvis I skilles fra gruppen | De andre mister dataforbindelsen | Hver har sin egen |
Oversat: hvis I rejser fire personer med en fastlagt rute hele dagen, kan et pocket wifi godt betale sig og klare jer med én enkelt leje. Men til den, der rejser alene, som par eller ønsker frihed til at gå hver til sit uden at miste forbindelsen, vinder eSIM klart. Ingen ekstra dims at lade, intet depositum og ingen panik med at returnere, før du skal nå flyet hjem – det ender altid med at blive i sidste øjeblik. I min erfaring, bortset fra det tydelige tilfælde med en familie, tipper vægtskålen til eSIM's fordel.
4G- og 5G-dækning og japanske netværk
Her er en god nyhed: Japan er et af verdens bedst forbundne lande, så dækningen bliver ikke dit problem. Det vigtige er at forstå, at netværket betyder mere end formatet du vælger – uanset om det er eSIM, SIM eller pocket wifi, er det afgørende, hvilken japansk operatør du er tilkoblet. Der er tre store – NTT Docomo, au (KDDI) og SoftBank – plus Rakuten Mobile, som er nyere og har mere begrænset dækning uden for byerne.
NTT Docomo er dækningskongen: de når 99,9 % af landet med 4G og er mest pålidelige i land- og bjergområder takket være deres lavfrekvensantenner. Derfor bruger de fleste rejse-eSIM'er deres netværk eller KDDI's. Med 5G er byerne godt dækket: i Tokio dækker Docomo omkring 96 % af de 23 distrikter, og i Osaka ligger det på 91 %. SoftBank tilbyder de højeste gennemsnitshastigheder i tætte byområder, men halter lidt bagefter i det dybe land.
I praksis: i Tokio, Osaka og Kyoto har du rigeligt med 4G og 5G til alt, hvad du har brug for. I landområder – landsbyer i de japanske alper, vandreruter, små øer – er 5G sparsomt, men Docomos 4G holder næsten overalt. Hvis du skal bevæge dig meget rundt på landet, så vælg et plan, der kører på Docomos netværk, og du rejser trygt.
Hvor meget data har du brug for i Japan
Det store spørgsmål, før du køber et plan. Det korte svar er: mindre end du tror, men det er en god idé at beregne efter dage og faktisk brug og ikke af frygt. En turist bruger mest kort, beskeder, lidt sociale medier og realtidsoversættelse; video og store downloads gør du bedst på hotellets wifi. Denne tabel giver dig en reference pr. aktivitet om dagen.
| Daglig aktivitet | Omtrentligt forbrug |
|---|---|
| Google Maps og navigation | ~50-100 MB/dag |
| WhatsApp og beskeder | ~20-50 MB/dag |
| Sociale medier (almindelig scroll) | ~150-300 MB/dag |
| Oversættelse og søgninger | ~30 MB/dag |
| Upload af billeder og enkelte videoer | ~200-400 MB/dag |
Lægger du almindelig brug sammen, lander du på omkring 400-800 MB om dagen. Med den reference rækker 3-5 GB til en uge; til ti eller femten dage er et plan på 10-20 GB mere end nok; og hvis du konstant uploader videoer eller tether til din bærbare, så gå direkte efter et ubegrænset dataplan. Mit trick: beregn dine gigabyte, rund op med en lille buffer, og download kortene over dine byer offline til den dag, signalet svigter. Så løber du hverken tør eller betaler for meget for gigabyte, du ikke bruger.
Ofte stillede spørgsmål
Fungerer WhatsApp med en eSIM i Japan?
Ja, helt perfekt. WhatsApp bruger data, ikke stemmenetværket, så det fungerer fint med en japansk eSIM. Med Dual SIM forbliver dit danske nummer desuden aktivt til at modtage SMS og opkald fra banken, mens data kører via eSIM.
Har jeg brug for 5G for at klare mig godt i Japan?
Nej. Japans 4G er lynhurtigt og dækker stort set hele landet, inklusive landområder. 5G er udbredt i Tokio, Osaka og Kyoto og fungerer fantastisk, men til kort, beskeder og sociale medier vil du ikke mærke, at det mangler uden for storbyerne.
Hvor mange GB har jeg brug for til en uge i Japan?
Til almindelig turistbrug – kort, beskeder, lidt sociale medier og billeder – har du mere end nok med 3-5 GB til en uge. Hvis du ser meget video eller tether til din bærbare, så gå op til 10 GB eller vælg et ubegrænset plan og rejs uden at tænke på tælleren.
Kan jeg beholde mit danske nummer i Japan?
Ja, hvis din mobil understøtter Dual SIM. eSIM står for rejsens data, og dit danske SIM forbliver aktivt til SMS og opkald. Slå dog roaming for data fra på din danske linje for ikke at betale for meget uden at opdage det.
Er der gratis wifi overalt i Japan?
Der er en del, men det er ujævnt. Hoteller, konbinier, stationer og lufthavne tilbyder gratis wifi, men det kræver ofte registrering, sessionen udløber, og det følger ikke med dig ud på gaden. Det fungerer godt som supplement, men ikke som primær løsning, hvis du vil bevæge dig frit.
Hvilket netværk er bedst i Japan: Docomo, au eller SoftBank?
Til generel dækning er NTT Docomo bedst, da de når 99,9 % af landet og dominerer i landområder. au (KDDI) følger tæt efter, og SoftBank skinner med byhastighed. De fleste rejse-eSIM'er bruger Docomo eller KDDI, så du er godt dækket.
Pocket wifi eller eSIM til familieferie?
Det afhænger af gruppen. Til en familie med fælles rejseplan deler pocket wifi forbindelsen mellem flere mobiler og er økonomisk. Til den der rejser alene, som par eller vil skilles uden at miste data, er eSIM mere bekvemt og uden en enhed, der skal returneres.
Konklusion
At have internet i Japan er nemt; det svære er ikke at betale for meget eller slæbe rundt på unødvendigt besvær. Hvis din mobil understøtter eSIM, er det mit klare valg: dækning fra de bedste japanske netværk, fair pris og nul bøvl i lufthavnen. Pocket wifi har sin plads til grupperejser, det lokale SIM duer, hvis din telefon er gammel, gratis wifi er en god støtte, og roaming er bedst kun som nødløsning. Uanset hvad du vælger, så få det klar inden afgang, og du ankommer forbundet, så snart du sætter foden på landingsbanen. Når du har besluttet dig, så kig på eSIM til Japan og rejs trygt fra første minut.
